Første fase i en opgradering af køreegenskaberne er også én af de mest effektive. Kortere og stivere sportsfjedre sænker bilens tyngdepunkt, reducerer krængning og giver en mere sporty kontrol over bilen. Mere greb og bedre udseende er da total WIN.
Endnu bedre er det at montere en gevindundervogn. På gadebiler er en gevindundervogn skridtet videre fra en sportsundervogn med sænkningsfjedre og er en alt-i-en-løsning, som reducerer karrosseri-krængning, forøger vejgrebet og ændrer på bilens reaktionsevne. Ja, den er en smule hård at køre med, men med justering af højde og hårdhed er gevindundervognen ideel til trackdays og hård gadekørsel.
Læs kommentarer
Det er i teorien såre simpelt: En tårnstiver monteres mellem de to forreste eller bagerste støddæmpertårne, som bliver afstivet og derved forhindrer karrosseriet i at vride sig under belastning. Derved forbedres stabiliteten i bilen, og den vil reagere mere præcist på dine kommandoer.
Det mest normale er at montere en tårnstiver mellem de forreste tårne, men mange producenter laver i dag også afstivning til de bagerste tårne, som er mindst lige så vigtigt et punkt at fiksere. Her er altså tale om en mærkbar opgradering til meget få kroner. Læs kommentarer
Her er virkelig tale om mærkbare forbedringer for meget få kroner. Polyuretan-bøsninger reducerer fleksibiliteten, der er i originale standardgummibøsninger, og har en meget længere levetid. En opgradering til for eksempel Powerflex-bøsninger giver en langt bedre feedback fra bilen under pres og gør det muligt at styre mere præcist.
På nogle biler betyder det dog, at man må gå på kompromis med komforten, men hvem bekymrer sig også om det? I sidste måneds Vmax finder du en komplet guide til, hvordan du udskifter de originale bøsninger med Powerflex-bøsninger.
Læs kommentarer
At køre med det rette dæktryk koster intet, men kan rent faktisk forøge vejgrebet og stabiliteten i bilen markant. Ved at justere dæktrykket forskelligt for og bag kan det endda være muligt at ændre understyring til overstyring.
Husk, at dæktrykket stiger i takt med at dækket opvarmes, og derfor skal trykket kontrolleres og justeres alt efter dækkets temperatur.
Læs kommentarer
Mange originale biler har et tyngdepunkt, der ligger alt for højt, og det giver ekstremt dårlige køreegenskaber i sving. På racerbiler er tyngdepunktet flyttet så langt ned til vejen som overhovedet muligt, ved at sænke bilen og flytte al vægt under bilens center. Resultatet er en langt højere stabilitet i sving og en bil, der ikke krænger.
På en gadebil kan en simpel ting, som at flytte sæderne længere ned, betyde mærkbare forbedringer.
Læs kommentarer