Honda Civic er én af de biler i verden, som er blevet tunet og ombygget allermest. Derfor findes der virkelig mange videoer rundt omkring på nettet med mere eller mindre hurtige Civic-modeller.
Selvom den lille japaner kan tunes til ustyrligt mange kræfter, har den dog et stort problem, når den skal skydes af på en bane - den har forhjulstræk! De fleste racerbiler har baghjulstræk, da det er det mest effektive, når kræfterne skal overføres til underlaget.
Men med store, brede slicksdæk foran på en forhjulstrækker, bliver det faktisk muligt at køre ret hurtige tider på f.eks. en quartermile, som er den klassiske drag-distance.
BYE BYE, PORSCHE!
Firmaet Speedfactory fra det nordvestlige USA har bygget en Civic, der banker stort set alt og alle, på trods af at den stadig har forhjulstræk.
Efter sigende leverer den turboladede motor i omegnen af 1.000 hk, hvilket normalt er fuldstændig ubrugeligt i en forhjulstrækker, men Speedfactory har formået at skrue bilen sammen, så alle heste bliver udnyttet fuldt ud.
Det resulterer i, at den hidsige japser med Kevin Kempf bag rattet nu kører en quartermile på bare 8,39 sekunder med en udgangshastighed på omkring 300 km/t. Til sammenligning bruger en Porsche 911 GT2 over 11 sekunder på samme distance.
Her kan du nyde to videoer af én af verdens hurtigste Honda'er.
Læs mere om firmaet bag på www.speedfactoryracing.net
http://www.youtube.com/watch?v=3pdM8fu8tsI
http://www.youtube.com/watch?v=BtOZYWGX2lU
Læs kommentarer
Skrevet 11. jun 2012 af Kasper Erling.
Foto: vmax.dk
