Der er nogle biler, som bare ikke kan passe ind i en specifik kategori. Et godt eksempel er den her Ford A fra 1928. Den er for rusten i kanten til at være en hot rod, men den er også for gennemført til at være en rat rod. Og selvom den både har faldskærm og wheeliebar, så er den registreret som gadebil - vel at mærke i USA!
Uanset hvad den skal kategoriseres som, er det i hvert fald et projekt, der vender hoveder og giver genlyd over det meste af verden.
TEGN ABONNEMENT PÅ LANDETS SEJESTE BILBLAD HER!
Den ekstreme bil er bygget af Robert Killian, og den har taget næsten tre år at færdiggøre. Det mest tidskrævende har selvfølgelig været at få den gigantiske motor til at spille perfekt med resten af bilen.
Maskinen er en fuldblods Ford-racermotor på 820 cui fra Jon Kaase Racing Engines i Atlanta, Georgia. Omregnet til europæiske tal svarer det til en slagvolumen på intet mindre end 13,4 liter. Den suger nok lidt saft...
Den store motor yder omkring 2.000 hestekræfter, og det er altså helt uden brug af hverken trykladning eller lattergas!
Det betyder, at den gamle Ford kan køre en quartermile på 8,08 sekunder med 285 km/t i udgangshastighed. Men de 2.000 hypper skal også kun slæbe på omkring 1.240 kg. Robert siger dog, at der er endnu hurtigere tider i bilen, da han ikke gav fuld gas på ovenstående kørsel.
Hvis du vil læse mere om Jon Jaase Racing Engines, kan du klikke her!
KLIK HER FOR AT SE ALLE BILLEDERNE AF BILEN
Her er et lille videoklip, hvor den skydes af:
http://www.youtube.com/watch?v=HdkAe7_cmKg
Læs kommentarer
Skrevet 18. jun 2012 af Kasper Erling.
Foto: Hot Rod Magazine
