Et ungt par fra Washington i USA var for nyligt på campingtur i en skov nær deres hjem, men turen gik desværre ikke helt som planlagt.
Et kæmpestort træ væltede pludselig på grund af kraftige vindstød, og træet ramte lige ned i parrets Toyota 4Runner, som stod parkeret mellem træerne.
TOTALSKADET Få minutter inden havde kvinden båret brænde frem og tilbage mellem bilen og deres telt, som lå et stykke væk. Ingen kom dog noget til - men bilen blev totaltskadet.
Træet var så stort og tungt, at redningsmandskabet var nødt til at få savet det ud i små stykker for at kunne få bilen slæbt væk.